Rejser til Sri Lanka

En rejse til Sri Lanka byder på frodig regnskov, smukke templer, teplantager, små landsbyer og et fantastisk dyreliv - og de smukkeste strande. Sri Lanka er flere gange blevet udnævnt til klodens mest spændende rejsemål, blandt andet af Lonely Planet.

Sri Lanka (eller Ceylon frem til 1972) er en ø i Det Indiske Ocean, som ligger sydøst for Indien. Sri Lanka er nogenlunde som Sjælland gange otte i størrelse, men med 22 millioner indbyggere. De folk som bor her er singalesere (75%) og tamilere (20%). I mange årtier rasede en konflikt, som blev afsluttet i 2009.

I vore dage er Sri Lanka et roligt land uden de store konflikter, og er på det sidste blevet meget populært at rejse til. Her får du masser at kigge på og opleve, eventyrlige strande og en lokalbefolkning som virkelig vil gøre alt for dig.

Sri Lanka har tidligere været både en portugisisk, hollandsk og en engelsk koloni, noget som har sat sine præg både på kultur og arkitektur. Den sorte ceylon-te blev hurtigt en del af den engelske tekultur og er endnu en stor eksportvare,

Køkkenet på Sri Lanka har naturligvis mange impulser fra det store naboland Indien. Her bruges forskellige slags carry, hvidløg, chili, ris og forskellige slags kød. Det vegetariske køkken er en stor del af den lokale madkultur. Du spiser godt og billigt på Sri Lanka, og der er meget på din tallerken. Noget du skal prøve, er den lokale fiskecarry, ambul thiyal.

Selv om en rejse til Sri Lanka byder på mere end bare daseferie under palmerne, er det naturligvis de gode strande som trækker mest. De mest kendte feriebyer ligger ikke langt fra hovedstaden Colombo på vestkysten og lidt længere sydpå. Her ligger f.eks  Negombo, Bentota, Galle, Unawatuna og Hikkaduwa.

Man skal dog ikke gå glip af det fantastiske indland. Se de store teplantager, elefantreservater, gamle fort og oprindelige landsbyer. Du kan sagtens rejse rundt på egen hånd, men mange vælger en organiseret rundrejse.

Den lokale valuta hedder rupi (LKR). Du får meget for pengene, men priserne er på vej op, da Sri Lanka er blevet mere og mere populært. Du kan sagtens spise dig mæt for under en halvtredser mange steder, men på mange hoteller er priserne i et højere leje. Lokalbus og tuk-tuk er en meget billig transportform.

Til Sri Lanka kommer man ved at flyve til lufthavnen Bandaranaike udenfor Colombo. Flere danske rejseselskaber tilbyder rejser hertil.

Hvem vil kunne lide Sri Lanka?

Sri Lanka er stedet for dig, som vil opleve lidt mere end de almindelige charterdestinationer. Her kan du kombinere afslappede dage på stranden med udflugter til natur, dyreliv og historie. Store dele af Sri Lankas regnskov er fredet. Børnefamilier som tidligere har oplevet Asien vil trives godt på Sri Lanka, men hvis det er første gang udenfor Europa, er Sri Lanka måske et lidt for stort en destination.

Hvornår skal man rejse til Sri Lanka?

Sri Lanka ligger næsten lige ved Ækvator så øen har et tropisk klima med små variationer. Her er oftest omkring de 30 grader, og vandet er næsten lige så varmt. Monsunen i sydvest kan komme mellem maj og november, så her kan det være smart at holde ferie østpå på Sri Lanka. Monsunen fra nordøst kommer oftest fra oktober til januar, så her er vejret bedst vestpå. Med variationer! Den tørreste og bedste periode for at rejse til Sri Lanka er (hvis du vælger feriebyerne i sydvest) fra november til april.

En billig ferie på Sri Lanka med Solfaktor

Sri Lanka blev indtil 1972 blev kaldt Ceylon. Landets dokumenterede historie strækker henover 3.000 år, og grundet sin placering ud for sydspidsen af Indien har det haft stor strategisk betydning lige fra Silkevejen og frem til 2. Verdenskrig.

Hvordan bestiller jeg en ferie på Sri Lanka?

Uanset om du vil rejse på vinterferie eller sommerferie til Sri Lanka kan du vælge om du vil booke din ferie som en samlet pakkerejse inkl. fly, hotel og transfer, eller blot et ophold på et af vores hoteller. De fleste som holder ferie på Sri Lanka ønsker at kombinere et ferieophold ved de skønne strande med kulturoplevelser. brug evt. de forskellige temaer til at finde de rigtige hoteller, du kan f.eks. læse mere om aktiv ferie, familieferie, langtidsferie, vandreferie og ferie uden børn. I vores guide om rejsemålet Sri lanka kan du også læse om hvornår det er bedst at holde ferie i forhold til klima og vejret, du kan få tips om kulturen, historien, manden og meget mere.

Det Indiske Oceans perle

Noget af det, der kan virke fascinerende på en dansk turist er den enorme etniske diversitet, landet byder på. Singhaleserne udgør majoriteten på 74 %, men der er, ud over tamilerne, som ligger i konflikt med singhaleserne, mange etniske minoriteter, for eksempel malayer. Både Islam, hinduisme og buddhisme har sat sit præg på såvel arkitektur som kultur. Især buddhismen er rigt repræsenteret på øen, hvorfra de ældste buddhistiske skrifter, som man har kendskab til, stammer.

Mange forbinder desværre, på grund af borgerkrigen mellem separatistbevægelsen "De tamilske tigre" og regeringen, der endte i 2009, primært Sri Lanka med etniske konflikter. Dette giver dog langt fra et dækkende billede. Landet er kendt som både "De smilende menneskers land" på grund af dets varme og venlige befolkning, og som "Det Indiske Oceans perle" på grund af dets slående naturskønhed. Nogle kalder også Sri Lanka for "Indiens tåre" på grund af øens beliggenhed og form.

Rig kultur og smuk natur

Sri Lanka har alt fra hvide palmestrande over nationalparker til ældgamle templer. For eksempel er det anbefalelsesværdigt at besøge det mest kendte buddhistiske tempel i landets største by, Colombo, Kelaniya Raja Maha Vihara. Det originale tempel blev ødelagt af indere, genopbygget, ødelagt igen af portugisere og genopbygget i de 18. og 19. århundreder. Templet har en smuk og udsædvanlig arkitektur, og er et af de helligste steder på Sri Lanka, da det er velsignet af selveste Buddha.

Besøg også Yala nationalpark for at opleve "Junglebogen" komme til live: Her er både aber, påfugle og leoparder, og man kan virkelig dykke ned i Sri Lankas overdådige naturskønhed i dette kæmpemæssige skovområde.

Alt i alt er tropiske Sri Lanka ideelt egnet til at gemme sig fra vinterkulden.

Colombo - fuld af intense oplevelser

Sri Lankas travle hovedstad, Colombo, tiltrækker mange besøgende med sin skønne strandpromenade langs Galle Face Green, Cinnamon Gardens, elegante koloniale palæer og et gammelt fort. Pettah basaren tiltrækker en skare af både lokale og turister, med masser af små butikker der sælger billigt stof og tøj, fødevarer og krydderier, messing, sølv, guld og meget mere. Man finder mange gode restauranter i Fort-distriktet, og alene en vandretur rundt i de livlige gader kan være en smagfuld oplevelse. Til de regnfulde dage er det værd at besøge Nationalmuseet og Art Gallery.

Kandy - buddhisme i Sri Lanka

Gemt væk inde i Sri Lankas rullende bakkelandskab, finder man byen Kandy, med en skøn beliggenhed ved en smuk sø og omgivet af bakker. Historisk set er byen det vigtigste sted for buddhismen, og her finder man eksempler på udsøgt arkitektur, herunder den ottekantede Dalada Maligawa, Tandens Tempel, som huser og beskytter levn fra en Buddha. Andre seværdigheder inkluderer det lille, men udmærkede Nationalmuseum, Peradeniya Botaniske Have, og Udawattakelle Sanctuary; et fredeligt tilflugtssted for fuglelivet.

Anuradhapura - buddhistisk helligdom

En anden vigtig seværdighed er Anuradhapura, en historisk vigtig og central by i Sri Lanka, som i dag tiltrækker buddhistiske pilgrimme. Byen var tidligere en bastion for singalesisk magt, og dateres tilbage til år 380 f.Kr. Det hellige Bo-træ er byens helligste sted, og det siges at være her, Buddha opnåede sin fulde erkendelse under en meditation. Andre vigtige seværdigheder omfatter templerne Thuparama Dagoba og Jetavanarama Dagoba. Her i nærheden finder man også resterne af den gamle by, Polonnaruwa, med ruiner der stammer fra det 11. og 12. århundrede.

Fantastiske sandstrande

Mange besøgende ankommer til Sri Lanka på grund af de fantastiske hvide sandstrande med de skønne palmetræer. De fleste hoteller finder man omkring Hikkaduwa ved den sydvestlige kyst. Der er masser af plads til alle på de lange sandstrande, og i nogle områder er der mere livligt, men der er også plads til dem som ønsker fred og ro. Der er et bredt udvalg af hoteller og restauranter, og der er noget for enhver smag.

Også langs Sri Lankas kyst, finder man havnebyen Galle, som har været under hollandsk indflydelse, hvilket stadig er at se i byen. Her finder man byens enorme fort, som er 350 år gammelt. Byens betydning dateres faktisk længere tilbage til før hollændernes ankomst, og i dag finder man en afslappet atmosfære, som bedst nydes ved en vandretur rundt i de gamle gader.

Sri Lankas nationalparker

På trods af at man begynder at se en ende på den mangeårige borgerkrig, så er den nordøstlige del af Sri Lanka stadig lukket for besøgende. Men leder man efter et sted rigt på naturoplevelser og fri for turisme, så kan man besøge nationalparkerne i Yala West, med den barske natur og et rigt dyreliv. Stedet ligger i den sydøstlige del af Sri Lanka, og er let tilgængelig med bil eller bus.

Fly til Sri Lanka

Alle besøgende ankommer til Sri Lanka med fly til den internationale lufthavn lidt uden for Colombo. Her er der flyforbindelse til mange europæiske og asiatiske byer, samt Australien og Mellemøsten. mange vælger også at kombinere en ferie på Sri Lanka med et ophold på Maldiverne.

Turistkontor

Sri Lanka er et frodigt tropeland, som har lange sandstrande og en enestående natur og kultur. Hos Sri Lankas turistbureau kan du finde flere oplysninger om landet og tips til din ferie. På den officielle hjemmeside for Sri Lankas turistbureau kan du bl.a. finde praktiske råd til din tur til Sri Lanka, og forslag til seværdigerheder og aktuelle begivenheder. Turistbureauet har også en praktisk distanceberegner, som du kan bruge ved planlægningen af din ferie på Sri Lanka.

>> Se også billige rejser til Thailand
>> Se også billige rejser til Bali

Hoteller i Sri Lanka

Populære hoteller i Sri Lanka

Sri Lanka, Bentota
  • Nærmeste lufthavn: 113 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sri Lanka, Weligama
  • Nærmeste lufthavn: 175 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sri Lanka, Balapitiya
  • Nærmeste lufthavn: 132 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi