Rejser til Calabrien

Rejs til Calabrien - den italienske støvles tåspids - hvis du længes efter en ferie i fredelige, naturskønne omgivelser, hvor du kan tage til stranden uden at skulle kæmpe om pladsen og gå på opdagelse i små, pittoreske byer, der er uberørt af masseturisme. Med andre ord er en rejse til Calabrien en chance for at nyde la dolce vita i den ægte italienske udgave.

Calabrien er som nævnt området ved støvlens tå, den allersydligste del af Italien - omgivet af det pragtfulde, krystalblå joniske og tyrrhenske hav og adskilt fra Sicilien ved Messinastrædet. Det varme klima, havets smukke farver, klippefyldte kyster, der veksler med hvide sandstrande, en vild og mystisk natur, et uspolret lokale køkken og resterne af fortidens kulturer gør Calabrien til et unikt sted, som feriegæster kan nyde både vinter og sommer.

Dig, der elsker naturen, dens dufte og mysterier, kan udforske det bjergrige calabriske bagland og opdage rene og uforstyrrede landskaber, hvor grønne bælter veksler med blå søer og vandfald. Samtidig kan du, der foretrækker blot at nyde solens varme stråler og bade i et krystalklart hav, vælge blandt talrige billedskønne strande ved de lange tyrrhenske og ioniske kyster.

Historisk har Calabrien været en af de økonomisk svageste og mindst udviklede regioner i Italien. Til trods for at det bjergrige bagland, som rummer den sydligste del af Appenninerne, ikke levner meget plads til et produktivt landbrug, har befolkningen her således i århundreder levet netop af at dyrke jorden og små husdyrhold. I nyere tid har man ganske vist skiftet til mere lukrative afgrøder såsom citrusfrugter og kastanjer samt haft stigende indtægter fra turisme. Men på en rejse til Calabrien vil du stadig opleve en region, der ikke har oplevet samme udvikling som resten af landet og derfor på mange måder fremstår mere autentisk og uspoleret.

Badeferie til lave priser

Calabriens største aktiv dom rejsemål er uden tvivl de mange skønne strande, som findes langs regionens 800 kilometer lange kystlinje. Italienerne ved godt selv, at strandene i Calabrien er blandt de bedste i landet. Men indtil videre har de dem mest for sig selv. Der går dog næppe længe før flere uden for landets grænser også får øjnene op for regionens kvaliteter som feriemål.

Mange af regionens smukke strande er endnu kun tilgængelige med båd eller er ikke udstyret med nogen form for faciliteter ( liggestole eller parasoludlejning,  kiosker eller spisesteder). Det kan være perfekt, hvis du ønsker at slappe af ved vandet i fred og ro. Dette betyder dog ikke, at Calabrien er et dårligt valg for dig, som rejser med små børn eller blot ønsker en badeferie med høj komfort.

Calabrien er en af italienernes egne feriefavoritter, så der er efterhånden adskillige feriebyer at vælge mellem. På den såkaldte Costa degli Dei - Gudernes kyst - ligger for eksempel Pizzo, hvor du og familien kan nyde kilometer lange strande med restauranter og indkøbsmuligheder inden for kort rækkevidde.

Selvom der nu til dags er der flere af sådanne velorganiserede kystbyer med gode faciliteter, er masseturismen ikke allestedsnærværende. Sammenlignet med for eksempel Amalfikysten eller Cinque Terre længere mod nord er det således ikke mange udenlandske turister, som finder vej til Calabriens kyster. Det giver trods en vis turisme området en mere autentisk italiensk atmosfære og betyder samtidig, at prisniveauet generelt er lavere sammenlignet med landets mere kendte destinationer. Er det en billig badeferie i Italien, du søger, kan en rejse til Calabrien derfor meget vel være det helt rigtige valg.

Byer i Calabrien

Det er uden tvivl strandene ved det turkisblå hav, som de fleste ferierejsende kommer til Calabrien efter. Selvom denne sydlige region ikke er lige så kendt for sine byer, er der alligevel mange af disse, som det også er værd at udforske. Der er i det hele taget godt muligheder for at kombinere en badeferie med kulturelle oplevelser her.

Regionens største by er Reggio Calabria (ca. 180.000 indb.). Denne havneby ligger helt uden på "tåspidsen" med udsigt til Sicilien på den anden side af Messinastrædet. Udsigten kan du eventuelt nyde nede fra byens lange kystpromenade, lungomare, som især er populær om aftenen. Da går både lokale og besøgende gerne en spadseretur inden de nærliggende caféer og restauranter indtages. Umiddelbart syd for byen er en række fine sandstrande, hvor du nyde dagen ved vandet.

Rejser du i stedet længere nordpå, er den lille fiskerby Scilla en anden interessant destination. Det er ganske vist en meget mindre by, men den er utroligt charmerende. Husene klynger sig malerisk til klipperne over det blå hav. Også her finder du en indbydende badestrand, hvorfra du kan bade i det krystalklare vand.

Endnu længere mod nord på den vestlige kyststrækning Capo Vaticano ligger en anden populær badeby, Tropea. Det er nok det mest fotograferede sted i hele Calabrien. Den gamle bydel, der er bygget faretruende tæt på den stejle klippekant, og stranden nedenfor ved det turkisblå hav er da også helt utrolig betagende.

Der er talrige af sådanne stemningsfulde kystbyer at vælge mellem på en rejse til Calabrien. Kan du løsrive dig fra de indbydende kyster, kan det dog også varmt anbefales at tage på tur længere inde i baglandet. Her gemmer sig både naturparker og bjerglandsbyer, hvor det for alvor føles som om, at tiden er gået i stå. Besøg for eksempel den lille landsby Gallicianò, hvor indbyggerne stadig taler græsk.

Transport

Du kan køre med tog og bus langs kysten, men generelt mulighederne for at komme omkring med offentlig transport begrænset. Vil du gerne udforske regionen, vil det mest praktiske derfor være at leje en bil. Det er der heldigvis gode muligheder for til billige priser.

Regionen betjenes af to lufthavne: Lamezia Terme (SUF) og Reggio Calabria (REG). Især førstnævnte har i højsæsonen mange daglige forbindelser til resten af Europa. Alternativt kan du tage med højhastighedstog hertil fra Rom eller Napoli.

Hvornår skal man rejse til Calabrien?

I juli og august, hvor strandene er mest tillokkende, rejser flest til Calabrien. Men selv da er der ikke tale om samme turistmasser, som du i disse måneder kan opleve andre steder ved Middelhavet. Har du mulighed for at holde ferie i juni eller september, er det en god mulighed for at nyde en lidt mere fredfyldt atmosfære på strandene. Både i maj og oktober er det muligt at tage en dukkert, men vejret er typisk lidt mere ustabilt.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Rejsemål i Calabrien

Populære hoteller i Calabrien

Italien, Calabrien, Reggio di Calabria
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Calabrien, Villa San Giovanni
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Calabrien, Capo Vaticano
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Afstand til havet: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)