Rejser til Lesbos

Længst inde i Det Ægæiske Hav, nær den tyrkiske kyst ligger Grækenlands tredjestørste ø, Lesbos, kun Kreta og Evia er større. Lesbos er kendt for sin ouzo, sin fine olivenolie, samt vin og frugt. Dette er således en frodig ø med sølvskinnende olivenlunde, velduftende pinjeskove og vulkanske områder med varme kilder.

Udover den frugtbare landbrugsjord er Lesbos  også kendt for at man her oplever ægte græsk gæstfrihed, smukke landsbyer og hyggelige familiedrevne taverner. Sidst, men ikke mindst, kan du på en billig rejse til Lesbos også nyde det afslappende strandliv ved det krystalklare hav. Rundt omkring på hele øen er der således gode bademuligheder. Strandene, som mest består af blandet sand og småsten, rangeres ofte blandt de bedste i Grækenland.

Der er talrige velorganiserede strande med udlejning af solsenge og parasoller samt vandsportscentre med noget for alle aldre, som for eksempel ved PetraPlomari og Molyvos.  Andre strande på Lesbos ligger afsides og er ideelle til en fredfyldt stund ved det turkisblå hav.

Både de mange børnevenlige strande og den behageligt tilbagelænede atmosfære betyder, at især familier rejser til Lesbos. Øen som grækerne selv kalder for Lesvos, er med sin afslappede stemning perfekt til at tage et skønt afbræk fra en travl hverdag - uanset om du rejser med børn eller ej. Solen skinner næsten altid på Lesbos, da øens beliggenheden inderst i det Ægæiske hav sikrer et godt klima med masser af sol og meget lidt regn.

Hyggelige tavernaer og natteliv

En stor del af glæden ved at rejse i det græske er de kulinariske oplevelser. I den henseende er Lesbos inden undtagelse. Du kan finde traditionelle taverner i næsten alle landsbyer på Lesbos og nede på promenaderne tæt på strandene. Det lokale køkken på øen byder blandt andet på  grillet blæksprutte og stegte grøntsager, som naturligvis godt kan ledsages af ouzo.

I det store hele er Lesbos ikke kendt som en fest-ø sammenlignet med andre græske øer. Tavernaer holder ofte åbent til lidt efter midnat og nogl restauranter bliver om aftenen til hyggelige loungebarer om aftenen, som er perfekte til en romantisk aften. I Mytilene er der desuden nogle få klubber, der holder åbent til ud på de små timer, men generelt er nattelivet på Lesbos forholdsvist afdæmpet.

Rig historie

Øen har en rig historie der strækker sig 3.000 år tilbage i tiden. Trods de ødelæggende jordskælv som i tidens løb har ramt øen, har du på rejsen til Lesbos rig mulighed for at udforske smukke seværdigheder og levn, som stammer helt tilbage til antikken. Særligt omkring hovedbyen Mytilini er der meget at se, hvis du vil krydre en rejse til Lesbos med historisk sightseeing. Her kan du for eksempel se øens største middelalderborg, der er opført på ruinerne af en byzantinsk fæstning. Nordvest for centrum ligger desuden ruinerne af et stort hellenistisk teater.

Der er i det hele taget talrige borgruiner, kirker og ikke mindst stemningfulde, aktive klostre rundt om på øen, som vidner om de dybe historiske rødder. Da det er en forholdsvis stor ø, kan du også nyde skøn, uspoleret natur og opleve fisker- og bjerglandsbyer, som er helt uberørt af turisme. Lej en bil og udforske Lesbos i dit eget tempo. Der er desuden talrige flotte vandrestier, hvis du hellere vil udforske til fods.

Tjek det aktuelle udvalg af billige rejser til Lesbos i søgemaskinen her på Solfaktor. Her får du nettets bedste priser!

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Lesbos

Populære hoteller i Lesbos

Grækenland, Lesbos, Petra
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Lesbos, Plomari
  • Nærmeste lufthavn: 44 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Lesbos, Molyvos
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)